Bestyrelse og grupperåd
Hvem er de, og hvad er det mon, de laver i gruppestyrelsen?
På det årlige grupperådsmøde i februar bliver der afholdt valg til bestyrelsen. Bestyrelsen mødes typisk 4-5 gange i løbet af et år og håndterer gruppens økonomi og lægger planer for fremtiden i samarbejde med ledergruppen.
Bestyrelsen består typisk af repræsentanter for forældre, ledere og de unge.
Vedtægterne (korpsets love) er fælles for alle grupper i Det Danske Spejderkorps og kan findes på dds.dk.
Bestyrelsenssammensætning efter Grupperådsmødet 2025
- Formand - Søren Jepsen
- Kasserer - Ole Steen Iversen
- Gruppeleder - Emil (Tudse) Rosendahl Jensen
- Jens Ole Madsen
- Thomas (Termit) Krag-Sander
- Ida Marie (Skumfidus) Madsen
- Maarten Nijland
- Peter (Atlantis) Kaae Thorhauge
Grupperådsmøder (Vores generalforsamling)
Næste Grupperådsmøde i 2026 er søndag den 8. marts
Hvert år i februar afholdes der generalforsamling, vi kalder det blot for et grupperådsmøde. På grupperådsmødet gennemgår vi året, der gik, fremlægger årsregnskab til godkendelse og præsenterer budget og planer for næste år inklusive forslag til kontingent.
I boksen til højre er der links til referater og regnskaber m.v. for de seneste års grupperådsmøder.
Program for dagen
Dato: Søndag den 8. marts 2026
Sted: Basten og området omkring
Tid: 12.30 – 16.00
- 12.30: Flaghejsning og introduktion til dagens koncept
- 13.00: Spejderposter – mød posterne og de ansvarlige
- Familiespejd
- Mikro
- Mini
- Junior
- Trop
- Klan
- Familieweekend
- Regnskabspost
- Bestyrelsen
- 14.30: Grupperådsmøde (den officielle del) indendørs i Basten
- Her følger vi korpsets standarddagsorden (jf. DDS’ vedtægter § 64):
Dagsorden for Grupperådsmødet (korpsets standard):
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Bestyrelsens beretning
- Grenenes beretninger
- Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse
- Behandling af indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Godkendelse af budget
- Valg:
- Gruppeleder / gruppeledelse
- Bestyrelsesmedlemmer
- Suppleanter
- Revisorer
- Eventuelt
- 16.00: Afslutning
Der vil være kaffe, kage m.m.
Hvem har stemmeret?
På et grupperådsmøde er alle medlemmer i gruppen velkommen. De medlemmer, som er fyldt 15 år, når mødet finder sted, har stemmeret. De spejdere, som ikke er fyldt 15 år, har stemmeret gennem en af deres forældre.
En stemme kan kun afgives ved fysisk tilstedeværelse. Du kan derfor ikke give fuldmagt.